Kan nogen bruge mit telefonnummer til at ringe fra? Og hvordan kan mit nummer bruges af en anden?
Har du oplevet at få flere opkald fra personer du ikke kender, som siger at de er blevet ringet op af dig – og uden du har ringet til nogen?
Du siger “Nej, jeg har ikke ringet til dig?” og personen i den anden ende siger “Jo, du har lige ringet til mig. Det er dit nummer”.
Hvordan er det muligt tænker du sikkert.
Men det er faktisk muligt, og det er ikke et tilfælde!
Det kaldes Spoofing. Eller Caller ID Spoofing.
Og der er muligvis en god løsning på det.
- Hvad er Spoofing?
- Hvorfor bliver dit nummer Spoofet?
- Hvem er det der Spoofer mit telefonnummer?
- Prøv at skifte teleselskab og behold dit nummer
- Kan der ske noget ved, at mit telefonnummer er udsat for Spoofing?
Hvad er Spoofing?
Caller ID Spoofing er en praksis hvor man får telefonnetværket til, at vise et telefonnummer på modtagerens mobiltelefon, som ikke er nummeret for den som faktisk foretager opkaldet (Wiki).
Udtrykket bruges almindeligvis til, at beskrive situationer, hvor motivationen anses for, at være ondsindet af den som foretager opkaldet.
Så Spoofing er når en anden person ringer til én person, hvor det ser ud som om det er dit telefonnummer som der ringes fra.
Altså en person ringer fra telefonnummer 33 44 55 66 77 – formentlig fra udlandet – men bruger noget udstyr, som kan få det til at se ud som personen ringer fra 77 66 55 44 33.
De personer som ikke når at tage telefonen ringer så tilbage til 77 66 55 44 33, hvilket er dit telefonnummer. Og så er forvirringen total.
Opkaldet fra dit nummer vil heller ikke fremgå af hverken din opkaldshistorik, telefonens logfil eller hos teleselskabet.
Du kender måske metoden fra email-spam, når det ser ud som om en mail med skadelige links kommer fra en afsender, som normalt er en troværdig autoritet.
Hvorfor bliver dit nummer Spoofet?
Det gør de af flere årsager. Først og fremmest fordi de har dårlige intentioner og vil lave en kriminel handling, hvor de prøver at lokke informationer ud af folk. Det gør de ved, at tage kontrol over offerets computer og låse personen ude. Så kan de enten bruger de personlige oplysninger på computeren eller bede om en løsesum for at åbne computeren igen.
De Spoofer danske numre fordi der er overvejende sandsynlighed for, at opkaldet besvares, da telefonnummeret jo ser helt legitimt ud.
Det skal nævnes, at flere også oplever, at så snart modtageren af opkaldet tager telefonen, så bliver der lagt på. Eller det kan virke som om der slet ikke er nogen i den anden ende. En skal spamopkald som virker som et spørgelseopkald. Hvad formålet skulle være med dette kan være svært at svare på.
Hvem er det der Spoofer mit telefonnummer?
Det er højst sandsynligt personer, som udgiver sig for at være fra fx. Microsoft, som vil “hjælpe” dig med din computer. Gør du så hvad de siger, så ender du med, at de kan fjernstyre din computer. Formentlig ved hjælp af TeamViewer, så de kan tage kontrol over din computer og dine personlige informationer. Og så vil de formentlig prøve, at afpresse dig for en løsesum for at låse computeren op igen.
Hvad kan du gøre hvis dit nummer er Spoofet?
Der er nogle ting, som du kan gøre:
- Have tålmodighed og vente på, at det stopper af sig selv. Som regel stopper opkaldene efter en månedstid eller to. Så prøv evt. at vente, selvom det er frustrerende for både dig og dem som ringer dig op.
- Du kan prøve, at skifte abonnement – og til et teleselskab, som er på et andet netværk (Det er muligt at dit teleselskab ikke har god nok anti-spoofing.
- Du kan skifte nummer
De fleste teleselskaber prøver at sætte en stopper for denne slags fupopkald ved, at have opsat anti-spoofing, som giver noget brugerbeskyttelse om deres kunders telefonnumre.
Man kan som sådan ikke gøre noget ved, at nogen Spoofer ens telefonnummer. Og så alligevel!
Prøv at skifte teleselskab og behold dit nummer
Som nævnt er der en mulighed – den er dog ikke 100% bekræftet af nogen teleselskaber. Det er feedback fra personer som er blevet udsat for fupopkald ved hjælpe af spoofing, hvor nogen ringede ud fra deres nummer.
Flere var ikke interesseret i, at skifte nummer, så de prøvede at skifte abonnement og teleselskab. Og det så ud til at være en løsning, da opkaldene stoppe herefter.
Det nytter så umiddelbart ikke, at skifte til et teleselskab, som bruger samme netværk som det du har nu.
Kan der ske noget ved, at mit telefonnummer er udsat for Spoofing?
Nej, det kan der ikke.
Et Spoofet telefonnummer sker der ikke i selv noget ved. Du skal fx ikke betale for opkald og du mister ikke noget taletid eller andet.
Så det koster dig ikke penge, hvis dit telefonnummer bliver Spoofet. Men det er meget irriterende, at blive ringet op flere gange om dagen af fremmede, som heller ikke kan forstå, at man siger til dem, at man ikke lige har haft ringet til dem.
Men når du har læst denne artikel, så kan du nemt forklare folk hvad der er sket og du vil vide, at det snart stopper med at andre øjensynligt ringer fra dit nummer.