Airtracks | Hvad skal du vide før du køber?

En airtrack er et oppusteligt gulv, der som sagt er ret essentiel i gymnastikkens verden. En airtrack er klassisk et langt rektangel, som pustes op til en hård, men affjedrende form. De er ofte lavet af en særlig form for fleksibel plastik, som skaber en overflade, man ikke glider på. 

En airtrack er et enormt slidstærkt produkt, og materialet er ekstra punktérhæmmende, så man uden problemer kan hoppe afsted på en air track. Dette kan også foregå med sko og almindeligt tøj på, men der anbefales ofte at man på en airtrack bevæger sig i bare tæer og tøj, som er uden skarpe dele som lynlåse og lignende. Dette er selvfølgelig for at passe på airtracken, men også for at sikre optimal bevægelse og sikkerhed for den udøvende person. 

Man kan også få airtracks i mere særlige former, og man ser tit ved store gymnastikhold eller ved konkurrencer, at der er tænkt kreativt med airtracks, som på den ene eller anden vis får en særlig rolle i f.eks. et springkoncept. 

En airtrack fås også i en hjemmevenlig udgave, som i en meget mindre størrelse på alle led kan købes privat og pumpes op derhjemme. Den fås helt ned til størrelser på en meter, så man kan have den i stuen eller på børneværelset. Der er også de lidt større, som kan få en plads i haven eller gildesalen. 

Hvad koster en airtrack?

En airtrack kan være et dyrt stykke udstyr, men kun hvis man sammenligner med mindre udstyr fra gymnastikkens verden. En airtrack er et stort og slidstærkt produkt, som kan holde til mange timers brug og mange forskellige forhold. Derfor er det mere en investering, end det er en dyr engangsudgift. 

Hvad koster en airtrack, vil mange gymnastikforældre helt sikkert spørge sig selv om som det første, når de små gymnastikglade poder kommer hjem og plager om en airtrack hjemme i haven. Det er en udgift, som man ikke bare lige kan trække ud af det almene budget, men til gengæld har man et redskab lige ved hånden, som kan gavne og stimulere så mange ting for både børn og voksne. 

Med alderen vokser børnenes muligheder på en airtrack, og derfor vil pengene også være godt brugt i forhold til stort set alt andet legetøj og udstyr til børn, som er enormt aldersbetinget. 
Samtidig vil du købe en vare, som kan hjælpe dem med at træne deres sport, og under al leg og aktivitet vil stimulere deres både fin- og grovmotorik. Det kommer alle børn til gavn at få disse trænet, fordi motorikken er grundlæggende for al fremtidig bevægelse og læring. 

Ofte koster en airtrack fra 2500 kr. og op til mange tusinder af kroner. Der findes dog mange slags og typer i alle prisklasser, og du kan med fordel læse om de enkelte varer inde på deres pågældende side for at blive klogere på netop, hvilken model passer dine behov og ønsker bedst.

Sammenligner man med en trampolin er de normalt lidt billigere, men ikke meget efterhånden. Fx koster en trampolin fra BERG det samme som en god airtrack.

Hvad kan man lave på en airtrack?

En airtrack er et redskab, som har sin oprindelse og sit primære formål i gymnastikkens verden. Derfor vil det meste gymnastik også kunne udføres på denne. 

Det kan både være for de helt små, som skal rulle, hoppe på et ben og lave små kolbøtter. Deres motoriske sanser stimuleres helt enormt ved kontrolleret leg og bevægelse på en airtrack, og den blødere overflade sørger for, at der ikke er nogen, som hverken slår sig eller kommer på usikkert terræn. 

Som forælder kan du dermed føle dig langt mere sikker, når du lader dine børn træne deres øvelser. Netop gymnastik er en sport, der let kan stresse forældre, fordi sporten kan involvere meget komplicerede og farlige teknikker. Her kan en airtrack være med til at afhjælpe lidt af frygten for skader.

Til de større gymnaster kan man udføre spring af større eller mindre grad. Både de klassiske spring kan øves med vejrmøller, flikflak og saltoer, men de rytmeinteresserede kan også øve det perfekte splitspring eller lignende. 

Udover gymnastikkens bevægelser kan en airtrack bruges til alt muligt andet. Den kan indgå i de fleste lege, og der kan bygges huler både over og under. Kun fantasien sætter grænser, og grundet dens hårdførhed kan man snildt tumle med og på den uden bekymringer. 

Har man airtracken i haven kan den også udgøre en fabelagtig glidebane til de varmeste sommerdage, hvor man skal brænde energi af, men samtidigt køles lidt ned. Der skal ikke meget mere til end lidt brun sæbe og en vandslange, og så er du sikret høj popularitet ved både dine egne, men med sikkerhed også resten af nabolagets børn. 

Mange airtracks kan endda tages med til stranden og bruges i vandet, da de er vandtætte og kan sammenlignes med en SUPs design.

Hvilken slags gymnastik er velegnet til en airtrack?

Generelt er der ingen begrænsning for, hvilken slags gymnastik man kan lave på en airtrack. Gymnastikken har legen som omdrejningspunkt, og der er sjældent grænser for, hvad man kan finde på. Specielt når man skal lave gymnastik sammen derhjemme på tværs af mange aldre. 

Dog er en airtrack også ret god til at stimulere og øve forskellige grene af gymnastikken. 

Hvis du eller dine børn dyrker tumbling, springgymnastik eller lignende, så er den ganske enkelt uundværlig. Airtracken er essentiel for disse grene af gymnastikken, fordi springene henover dette affjedrende gulv er hovedparten af hele sportsgrenen. 

Det er selvfølgelig ikke de helt store og lange spring, som kan udføres hjemme, også selvom man har en airtrack, men med lidt opfindsomhed og måske noget tilløb på en græsplæne før airtracken, så kan man snildt træne det på en god måde. 

En anden del af gymnastikken er den med et mere rytmisk fokus, hvor der også er en særlig konkurrerende del omkring, hvad man kalder bl.a. grand prix gymnastik. Denne kan også sagtens øves på en airtrack. Især i den første del af træningen til f.eks. nye serier eller spring, fordi man der har større chance for at falde, fejle eller på anden måde kikse, således et lidt blødere underlag er rart. Denne slags gymnastik udøves på et særligt gulv, som er en mellemting mellem almindeligt halgulv og en airtrack. 

Hvad skal jeg overveje, før jeg køber en airtrack?

Der er selvfølgeligt nogle relevante overvejelser, som du skal gøre dig, før du køber en airtrack. Først og fremmest er det en god idé at klarlægge, hvilket formål ens airtrack skal tjene. Skal den hovedsagligt bruges til leg, eller skal den være en del af en målrettet træning? 

Skal man have en airtrack, som der skal trænes intenst på, er det en god idé at kigge på tykkelsen af airtracken, fordi en lidt tykkere udgave vil give et lidt højere afsæt, som for mange kan være en stor fordel. Modsat skal man overveje en tyndere udgave, hvis træningen er målrettet gymnastik på gulv, fordi en tynd udgave vil være mest lig med det særlige gulv, som disse konkurrencer udføres på. 

Tykkelsen og længden kan også have indflydelse på, hvor mange penge du skal lange over disken, hvis du ønsker at købe en airtrack. Her kan det være en fordel at holde udkig efter gode tilbud, men i sidste ende er det bedst ikke at købe det mindste og billigste produkt, hvis dine og dine børns behov ikke matcher det. 

Det er bedre at sørge for, at I har det rette udstyr end at I har det billigste udstyr.Udover ovenstående overvejelse, så er du også nødt til at være realistisk omkring, hvor meget plads, du har til en airtrack derhjemme. Den kommer helt sikkert mest til sin ret, hvis den nemt kan findes frem, eller endnu bedre hvis den kan være en naturlig del af indretningen i hjemmet. 

Scroll to Top