Sjældent stort isbjerg overvåges af DMI
Et taffelisbjerg på omkring 5,7 kilometers længde og 4 kilometers bredde bevæger sig i disse dage langs Grønlands østkyst. Isbjerget knækkede af gletsjeren Nioghalvfjerdsfjorden vinteren 2023/24 og har siden tilbagelagt over 1.200 kilometer langs kysten, ifølge BT.
Det er en usædvanlig stor isflage. Isbjerge på tre til seks kilometer i denne størrelsesorden ses kun hvert andet eller tredje år, fortæller DMI’s iskortlægger fra Istjenesten. “Isbjerge på tre-seks kilometer som dette ser vi kun hvert andet eller tredje år,” siger eksperten ifølge BT.
På vej mod Kap Farvel
Isbjerget nærmer sig nu Tasiilaq på Grønlands østkyst, og DMI vurderer, at det kan drive videre helt rundt om Kap Farvel til Sydgrønland, hvor der er betydelig skibstrafik. “Der er stor risiko for, at det kommer hele vejen til Sydgrønland, til Kap Farvel-området, hvor der er meget skibstrafik,” siger DMI’s iskortlægger ifølge Jyllands-Posten. Instituttet venter, at isbjerget kan nå frem til området inden for to til tre uger.
Taffelisbjerge kendetegnes ved en flad overflade og lodrette isvægge, i modsætning til almindelige isbjerge med en spids form. Det aktuelle isbjerg rager mellem 10 og 25 meter op over vandoverfladen, mens det strækker sig omkring 200 meter ned under vandet, oplyser BT.
Overvåges via satellit
DMI’s Istjeneste følger isbjergets position løbende via satellitbilleder, netop fordi størrelsen gør det til en potentiel risiko for skibstrafikken i grønlandske farvande. Instituttet ser dog ikke aktuelt anledning til bekymring, men opfordrer skibe til at holde sig opdateret via iskortet, fremgår det af både BT og Jyllands-Postens omtale af sagen.
Indtil videre har isbjerget været delvist beskyttet mod vind, bølger og dønning, fordi det har ligget indlejret i den såkaldte “storis” – det sammenhængende havis, der driver langs Østgrønland. Efterhånden som det frigør sig fra havisen, bliver isbjerget mere eksponeret, og DMI forventer, at det gradvist vil begynde at brække op i flere og mindre isbjerge, mens det driver sydpå.
Risiko for skibsfart, når isen brækker op
Når isbjerget til sidst går i stykker, vil det efterlade mindre isstykker, såkaldte “skodser”, på op til fem meter i længden. De udgør en fare for skibsfarten, især i tåge, dårlig sigtbarhed eller høj sø. “Hvis der er tåge, dårlig sigtbarhed eller høje bølger, kan de være svære at se for skibene. Samtidig er det her gletsjeris super hårdt og kompakt – nærmest som en flydende betonklods, der flyder rundt i vandet,” forklarer DMI’s iskortlægger ifølge Jyllands-Posten.
Årsagen er, at gletsjeris er langt mere kompakt og hårdt end almindelig havis, hvilket gør selv relativt små fragmenter potentielt farlige for fartøjer, der sejler i høj hastighed eller under dårlige sigtforhold. Når isbjerget først er brudt op i en række mindre stykker, vil de til gengæld smelte forholdsvis hurtigt væk, fremgår det af Jyllands-Postens dækning.
Indtil videre er isbjerget altså stadig på vej, og DMI fortsætter overvågningen via satellit, mens det nærmer sig de mere befærdede farvande i syd.