En liga der gik fra bundrekord til fremgang
Da forskere fra CBS i 2018 undersøgte tilskueradfærden i Superligaen, var konklusionen dyster. Sæsonen 2017/18 endte med et gennemsnitligt fremmøde på blot 5.515 tilskuere pr. kamp, ifølge CBS’ analyse af perioden, og forskningsprojektet pegede på strukturelle problemer i ligaen som en medvirkende forklaring, ifølge CBS Research. Samtidig argumenterede en videnskabelig artikel fra 2019 i tidsskriftet Journal of Business Economics for, at TV-dækning og internationale liga-alternativer holdt danske fans hjemme fra stadion, ifølge Springer.
Den fortælling passer dårligt med tallene i dag. Ifølge SpilXperten har Superligaen siden 2022/23-sæsonen haft et gennemsnitligt tilskuertal på over 10.000 pr. kamp – næsten en fordobling i forhold til bundåret. Og på tv-siden er udviklingen tilsvarende markant: De første to runder af 2024/25-sæsonen krydsede 1 million seere, hvilket er det højeste niveau siden 2015/16, fremgår det af Divisionsforeningens årsberetning for 2024/25.
Fanzoner og stadionoplevelse som forklaring
Direktør i Divisionsforeningen, Claus Thomsen, peger på klubbernes investeringer i selve oplevelsen omkring kampene som en central drivkraft. “Der er virkelig blevet arbejdet med at skabe en god tilskuer-oplevelse for dem, der kommer på stadion. Og så har det naturligvis også betydning med de klubber, der har fået etableret fanzoner,” siger han til Tipsbladet.
Thomsen fremhæver samtidig, at Danmark i international sammenligning ligger usædvanligt højt, når man tager befolkningstallet med i beregningen. “Det er desuden kun Holland og Skotland, der har flere tilskuere pr. indbygger til deres kampe end Danmark,” siger han til Tipsbladet – en placering som tredjehøjeste i Europa på den parameter.
Opbakning i befolkningen – men uklar årsag
Tallene understøttes af en bredere folkelig opbakning. Ifølge en samfundsanalyse fra DBU mener seks ud af ti danskere, der kender til Superligaen, at den er en vigtig del af sporten og kulturen i Danmark. Samme analyse peger på, at en gennemsnitlig Superligaklub bidrager med omkring 302 arbejdspladser og 63 millioner kroner til den lokale økonomi, ifølge DBU’s rapport.
Det er dog fortsat uklart, hvad der præcist udløste vendepunktet mellem bundrekorden i 2017/18 og det nuværende boom. Om det skyldes en eftervirkning af coronapandemiens tilskuerforbud, de seneste års fankultur-initiativer, eller en kombination af faktorer, er ikke entydigt dokumenteret i det tilgængelige materiale. Det er heller ikke belyst, hvordan væksten i tilskuertal fordeler sig aldersmæssigt, eller om internationale ligaer som Premier League i dag udgør en mindre konkurrent til stadionbesøg, end tilfældet var i 2010’erne.
Et forsigtigt billede af fremgang
De tilgængelige tal peger samlet set på en klar udvikling fra det lave niveau i midten af 2010’erne til den nuværende situation med markant flere tilskuere og seere. Men da de akademiske analyser af krisen stammer fra en anden periode og en anden metodisk tilgang end de nyere brancheopgørelser, er det vanskeligt at afgøre præcist, hvor stor en del af fremgangen der kan tilskrives fanzoner og stadionoplevelse alene, og hvor meget der skyldes andre, endnu ikke undersøgte forhold.
[^1]: ifølge CBS Research – https://research.cbs.dk/en/studentProjects/a-study-of-the-attendance-in-the-superliga-initiatives-to-improve
[^2]: ifølge Springer (Journal of Business Economics, 2019) – https://link.springer.com/article/10.1007/s11573-019-00932-7
[^3]: ifølge SpilXperten – https://www.spilxperten.com/blog/fodbold-blog/superliga-tilskuertal
[^4]: fremgår det af Divisionsforeningens årsberetning for 2024/25 – https://divisionsforeningen.dk/wp-content/uploads/2025/09/127791-Aarsberetning-2024-25-Interactive-Arrows.pdf
[^5]: siger han til Tipsbladet – https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/tilskuertal-boomer-derfor-vrimler-det-med-fans
[^6]: ifølge DBU’s rapport – https://www.dbu.dk/media/12378/dbu-samfundsbogonline.pdf